Menu

STRESS

Forebyg egen stress


Skab balance mellem krav og ressourcer
Oplever du balance mellem kravene i arbejdet og egne ressourcer? Sørg for at afstemme forventninger til opgaverne med din chef, så du ved, hvornår en opgave er løst tilfredsstillende.


Balancetjek
Vurder balancen mellem familieliv, arbejdsliv og fritid. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Kunne du tænke dig at ændre noget?
  • Hvad giver dig energi i de tre områder?
  • Hvad dræner dig for energi i de tre områder?
  • Hvad eller hvem vil hjælpe dig til en anden/bedre fordeling?
  • Hvilke muligheder er der på din arbejdsplads?
  • Hvordan foretrækker du, at fordelingen er om 2 år?
  • Hvordan skal det lykkes?

Læs mere under ”Krav – medarbejder”


Lær dine signaler at kende
Bliv fortrolig med symptomer og advarselstegn, og reager hvis du mærker dem. Opsøg egen læge eller tal med én, du er fortrolig med. Skriv eventuelt symptomerne ned. 
Udvikler stressen sig, skal du handle på det. Det er meget forskelligt, hvordan begyndende stress kommer til udtryk – sover du dårligt? Glemmer du ting? Er du kort for hovedet Se mere under symptomer på stress.


Kend dine belastninger
Vær bevidst om dagligdagens belastninger – hvad er dine stressorer både på jobbet og i hjemmet? Lav en liste over alle opgaver og gøremål og vurder stressfaktorer, hvad gør dig glad, hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? På den måde skaber du bevidsthed om dine belastninger.
Du bør kun undtagelsesvis overskride egne grænser. Bliver dine grænser ofte overtrådt, skal du lære at håndtere eller ændre situationen.


Sig fra
Det er nødvendigt at sige fra, hvis du ikke kan klare flere opgaver, eller hvis en opgave er for svær. Der skal være enighed på arbejdspladsen om, at de er ok at sige fra. Husk blot at fortælle din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du føler dig overbelastet – det er ikke altid synligt. Du kan bruge en akse til at skitsere dine prioriteringer:





 
Kilde: Tage Søndergaard Kristensen: ”Fakta og myter om Stress” Videnscenter for arbejdsmiljø – NFA 2007


Planlæg og prioriter din tid
Start dagen med at få overblik over arbejdsopgaver og prioriter én ting ad gangen. Vær opmærksom på tidsrøvere og husk at holde pauser. Overstiger arbejdsmængden, hvad der tidsmæssigt kan lade sig gøre, kan din leder hjælpe med at prioritere opgaverne. 
Sørg desuden for, at der er klarhed over rollefordelingen omkring opgaverne, så konflikter ikke opstår.


Ingen dårlig samvittighed
Læg den dårlige samvittighed fra dig, og sig jeg gør det så godt, jeg kan. Skriv ned, prioriter opgaver, lav én ting ad gangen, og vær tilfreds med det. Lær at følge din mavefornemmelse, og stå ved dine valg.


Et godt socialt netværk
Sørg for at have et netværk af kolleger, familie og venner til at støtte dig i vanskelige situationer og opsøg lederstøtte.


Styrk modstandskraften

  • sørg for at spise regelmæssigt og sundt
  • sørg for dagligt at røre dig og kom ud i den friske luft
  • sørg for at få søvn (mindst 7 timer)
  • hold fri, når du har fri
  • foretag dig noget, du kobler af og slapper af ved