Menu

OMGANGSTONE

Sådan kan du gøre

 

Her er nogle forslag, som andre har kunnet bruge:

Gode råd til omgangstonen
  • Det er enhvers pligt at opføre sig ordentligt og medvirke til den gode tone
  • Tal aldrig dårligt om kolleger og ledere
  • Omtal altid dine kolleger respektfuldt over for kunderne, også selvom de har begået en fejl
  • Kommenter ikke dine kollegers udseende negativt
  • Sig godmorgen og farvel
  • Læg mærke til de kolleger, du møder i løbet af dagen, og vis, at du har set dem, fx ved at nikke, smile eller hilse
  • Husk at sige tak for hjælpen, hvis du har fået hjælp
  • Vis opmærksomhed til det, dine kolleger går og laver 
  • Anerkend dine kollegers indsats
  • Hold faglig uenighed adskilt fra personlige uenigheder
Brug sproget konstruktivt

Med en ordenlig omgangstone viser man respekt for hinanden, og sproget kan bruges til at vise dette:

 

  • Brug ordentligt og klart sprog, så den anden person ikke misforstår dig
  • Tænk over din stemmeføring og stemmeleje
  • Svar på den andens spørgsmål, og brug ord/vendinger som du ved, at den anden forstår
  • Lyt til, hvad den anden siger, og undgå at afbryde
  • Spørg ind til det, den anden fortæller, så du er sikker på at have forstået, hvad den anden siger, men også for at vise, at du lytter
  • Brug jeg-sprog, fx ”jeg synes…” og ”jeg oplever…”. På den måde bliver man på sin egen banehalvdel og har fokus på egne oplevelser og behov, fremfor at bruge du-sprog, fx ”du gør aldrig…”, som let kan få karakter af beskyldning og kritik
  • Erkend, hvis du har taget fejl eller skifter mening.
Brug krops sproget konstruktivt
  • Kig på den anden persons ansigt og ha’ øjenkontakt
  • Vis, at du lytter og forstår, hvad der bliver sagt, fx ved at nikke
  • Læg ikke armene over kors
  • Stå op, når den anden person står op, og sid, når den anden sidder.
Giv konstruktivt kriktik

Med konstruktiv kritik har du fokus på sagen og ikke personen. Når du fx siger ”Du rydder aldrig op efter din vagt”, så virker det anklagende og kan starte en konflikt. I stedet gælder det om at blive på egen banehalvdel, dvs. at du har fokus på din egen oplevelse af situationen og dine egne behov, fx ”Kan vi ikke aftale, at vi rydder op efter hver vagt, så vi alle kommer til en pænt trimmet butik og hurtig er klar til at betjene kunderne”. Tænk på tid og sted, når du giver kritik – udtryk aldrig din kritik over for en person i andres påhør – hverken kolleger eller kunder.

Tag en snak om omgangstonen

I kan tage temaet ”Omgangstone” op på et personalemøde el.lign. og få en snak om, hvordan I omgås hinanden, og hvordan I hver især opfatter omgangstonen. Tal også om, i hvilke situationer, at kommunikationen går skævt, og hvor det er svært at ha’ en ordentlig omgangstone.

 

Det er også vigtigt, at I ser fremad og får talt om, hvordan sproget og omgangsformen skal være hos jer, for at det er rart at være på arbejde, og hvad der kendetegner en god omgangstone. I kan evt. aftale nogle fælles spilleregler for omgangstonen. Tag fx udgangspunkt i filmen om omgangstone her på siden

 

Suppler evt. med en øvelse, hvor alle bliver bedt om at tænke over følgende spørgsmål for sig selv, med en sidemand eller i grupper:

 

  • Tænk over en konkret situation, hvor du følte dig talt ned til. Hvad var det, der gjorde, at du følte dig talt ned til?
  • Hvilken effekt har det at blive talt ned til?
  • Tænk over en konkret situation, hvor du følte dig talt op til fx, at du og din indsats blev anerkendt, at du blev opmuntret, og at der blev lyttet til dig.. Hvad var det, der gjorde, at du følte dig talt op til?
  • Hvilken effekt har det at blive talt op til?
  • Hvornår oplever jeg, at jeg taler op til andre?
  • Hvilken effekt har det at tale op til andre? 
Plej relationerne

Når I kender hinanden bedre, og relationen er god, så er det også nemmere at respektere hinanden og være ligeværdige. Hvis I ikke har en kultur for at afholde sociale arrangementer, kan I prøve at gøre det, men du kan også begynde at tale med kolleger, som du måske ikke normalt taler så meget med. At arbejde med relationer handler også om, hvordan I taler til hinanden, hvordan I hjælper og støtter hinanden og generelt samarbejder, samt at I behandler hinanden med respekt, tillidsfuldt og ikke gør forskel på hinanden.