Menu

MOBNING OG CHIKANE

HVAD KAN DU GØRE, HVIS DU ER VIDNE TIL MOBNING



Du kan handle hurtigt, hvis virksomheden har en mobbepolitik, da de ansvarlige har de nødvendige kompetencer til at tage hånd om sagen.


Sådan hjælper du en kollega udsat for mobning/chikane:

  • Følg evt. procedurer i arbejdspladsens personale-/mobbepolitik
  • Støt ikke op og se ikke passivt til
  • Hjælp den mobbede fx hjælp med at finde jeres procedurer, tage kontakt til tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, leder eller HR afdeling
  • Tag afstand fra mobning/seksuel chikane og vis at det ikke tolereres gennem tale og kropssprog. Men sørg for mobberen ikke bliver næste mobbeoffer, eller at du selv bliver udsat
  • Gå ind i sagen, hvis du magter det. Fortæl mobberen om din oplevelse af sagen, og hvordan det ser ud til at virke på den person som bliver mobbet. Spørg ind til, hvad der ligger bag og hjælp med at finde en løsning
  • Gå til ledelsen, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten, hvis ikke du magter at gå ind i sagen. Fortæl at du har kendskab til, at der er nogle der bliver mobbede/chikaneret på arbejdspladsen. Du kan også henvende dig til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
  • Er det lederen, der mobber, så gå til tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten, en anden leder eller HR afdelingen
  • Bak op om at tjekke og sætte fokus på psykisk arbejdsmiljø. Tag kontakt til din arbejdsmiljørepræsentant og/eller leder.