Menu

Mobning og chikane

Mobning og chikane er når en eller flere personer føler sig krænket og udsat

for ubehageligheder over længere tid. Mobning og chikane har både

person- og arbejdsmæssige konsekvenser.

Se filmen og snak om Mobning i jeres butik

MOBNING OG CHIKANE

Hvad er ”mobning”?

 

Arbejdstilsynet har følgende definition på mobning


Mobning er, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når den/de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.

Mobning involverer både den mobbede, mobbere og vidner. Mobning kan udvikle sig aggressivt. Den mobbede bliver udstødt af fællesskabet og må i yderste konsekvens flyttes, sygemeldes eller siger måske op.


Mobning er tabu på mange arbejdspladser, dels fordi det er svært at tackle konflikter og negativ adfærd, og dels fordi mange er af den opfattelse, at den slags ikke forekommer på deres arbejdsplads. Måske er mobbere ikke er klar over, at de faktisk mobber, og hvilke konsekvenser det har for den person, de mobber.