Menu

MOBNING OG CHIKANE

FOREBYG MOBNING OG CHIKANE



Sådan forebygger du mobning og seksuel chikane:

 

  • Sørg for god introduktion til nye kolleger
  • Respekter og accepter jeres forskelligheder og forskellige kompetencer 
  • Hav god omgangstone og vær opmærksom på at vi oplever handlinger og ord forskelligt
  • Spred ikke rygter og tal ikke bag om ryggen på kolleger. Sig ikke noget om andre, som du ikke vil sige til dem selv
  • Gensidig tillid er en nødvendighed – start med selv at vise tillid
  • Giv hinanden konstruktiv ros og ris
  • Hjælp hinanden og løft i flok
  • Husk det er menneskeligt at fejle
  • Tal åbent om konflikter og løs dem konstruktivt
  • Sæt spørgsmålstegn ved andres handlinger, hvis du oplever dem som er grænseoverskridende – tal med kollegerne om det
  • Bidrag aktivt til at skabe god trivsel
  • Meld klart ud, at I ikke tolererer mobning
  • Er du vidne til mobning, så tag problemet op med ledelsen

DU KAN LÆSE MERE OM KONFLIKTHÅNDTERING HER: HJÆLP EN KOLLEGA I KONFLIKT

Særligt om Handelens Aftale om Samarbejde og Trivsel – HAST
For at understøtte trivslen i virksomheder har Dansk Erhverv og Handelskartellet indgået en aftale om forebyggelse og behandling af mobning og sexchikane. Aftalen dækker alle handelsvirksomheder og deres medarbejdere inden for Dansk Erhverv.
HAST lægger særligt vægt på den forebyggende indsats, og en vigtig del af deres arbejde er at være behjælpelige med forebyggende redskaber. HAST har forpligtet sig til at påse, at mobning og seksuel chikane ikke finder sted og dermed også til at sørge for at uoverensstemmelser bliver bilagt.

Ledelse, medarbejdere og Arbejdsmiljøorganisationen kan henvende sig anonymt til HAST-sekretariatet. På www.hast-su.dk kan du læse om aftale, ydelser og hvordan uoverensstemmelser bliver håndteret.

 

På arbejdspladser med mobning eller seksuel chikane, skal ledelse og ansatte, via arbejdsmiljøorganisation eller samarbejdsudvalg, drøfte foranstaltninger til håndtering af mobning og seksuel chikane, hvis ikke retningslinjer er nedskrevet i en mobbepolitik.