Menu

KRAV

Sådan kan du gøre

 

Her er nogle forslag til inspiration, som andre har kunnet bruge:

Forbered dig til medarbejderudviklingssamtalen

Samtalen er din mulighed for én gang om året at sætte fokus på dit arbejde og din udvikling. Det er en god ide at sætte tid af til forberedelse. En løbende dialog med din leder er dog vigtig for at kunne foretage justeringer af de krav, der bliver stillet til dig.

Øv dig i at sige fra

Der kan være perioder med stor belastning og travlhed. Bliver perioderne for hyppige og strækker de sig over længere perioder, bør du i fællesskab med din leder drøfte, hvordan I løser det. 

Vær dig bevidst om egne ressourcer

Hvis du er bevidst om, hvor dine faglige kompetencer ligger, bliver det også tydeligt, hvilke krav og evt. udfordringer din leder kan stille til dig.

Hjælp og støt hinanden

Kødannelse, mange kunder og arbejdsopgaver er dagligdag for dig i detailhandlen. I visse perioder er der ekstra pres på, og her gælder det om at hjælpe hinanden med de mange forskellige arbejdsopgaver.
Måske er der også behov for at hjælpe og støtte en kollega, der har været nødt til at håndtere en vred kunde (Se mere under Konflikter med kunder).