Menu

Social støtte

I kan hjælpe hinanden og bakke op både fagligt, praktisk og følelsesmæssigt

på arbejdspladsen. Tillid, anerkendelse, konkret hjælp og vejledning hører

under SOCIAL STØTTE.

Se filmen og snak om Social støtte i jeres butik

SOCIAL STØTTE

Hvad betyder "støtte"?

 

Støtte kan helt konkret være hjælp og vejledning for dine medarbejdere, men det kan også forstås bredere og handle om accept, tillid og anerkendelse.

Praktisk støtte er at få hjælp ved behov, at få tilført ressourcer, fx en hjælpende hånd, et teknisk hjælpemiddel eller andre arbejdsredskaber.
Faglig støtte er hjælp til at prioritere opgaver eller hjælp til at udføre dem.
Følelsesmæssig støtte er at blive taget alvorligt, at få udvist sympati og omsorg.

Arbejdspladsens kultur har indflydelse på, hvordan og om I hjælper og støtter hinanden.


Tegn på at det er en god idé at have fokus på støtte
Der kan I jeres APV, trivselsundersøgelse, kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø eller på anden vis være medarbejdere, der udtrykker deres holdning til:

  • hjælp og støtte fra kolleger eller ledelse i forbindelse med deres arbejde
  • hvorvidt kolleger og ledelse lytter til hinanden
  • feedback fra kolleger og ledelse
  • det sociale samvær
  • støtte ved konflikter med kunder eller ved butikstyverier


Hvis der er negative tendenser, så kan støtte være et godt område, at beskæftige sig med. Hvis det allerede fungerer godt, kan du bygge videre på jeres gode erfaringer