Menu

MOBNING OG CHIKANE

HVAD KAN DU GØRE

 

Håndter mobning og seksuel chikane
Du skal gribe ind hurtigst muligt, når du får mistanke om mobning eller seksuel chikane. Find ud af, hvad sagen handler om, og hvem de involverede er. Sæt gang i de nødvendige tiltag for at stoppe handlingerne. Har I en mobbepolitik, kan I handle hurtigt, da I har en ansvarlig med de nødvendige kompetencer.


Sådan griber du mobning/seksuel chikane an:

  • Tag alle henvendelser om mobning/chikane alvorligt og reager omgående
  • Følg proceduren i jeres mobbepolitik eller personalepolitik
  • Udvis diskretion
  • Tal med de involverede – hver især. Forbered dig grundigt og overvej fx
    • hvordan parterne vil reagere
    • hvordan du vil takle reaktioner
    • hvad du vil opnå
    • hvad de forskellige parter skal vide
    • hvad de skal gøre efter samtalen
    • hvordan du kan hjælpe videre i sagen

 

  • Undersøg sagen nøje og find den mulige årsag til mobning/chikane
  • Hør alle parters og vidners versioner. Lyt og forsøg at forstå – spørg på en anerkende måde, dvs. uden bebrejdelser
  • Forklar dine observationer – vær konkret, upartisk og undgå at udpege syndebukke eller skabes nye mobbeofre
  • Spørg ind til årsagen, når du taler med mobbeoffer og mobber – er der uløste konflikter? Omgangstonen? Er det forhold omkring arbejdet og samarbejdet?
  • Spørg hvilke løsninger, de implicerede parter ser – find den løsning som gør at både den mobbede og arbejdspladsen får det godt i gen.
  • Aftal hvad den enkelte konkret skal gøre fx hvad gør du nu? Hvad siger du til de andre? Hvordan behandler du ham/hende for fremtiden?
  • Find ud af om du kan ændre noget, der vedrører arbejdspladsen, og som er baggrund for mobningen?
  • Bed medarbejderne opsummere og konkludere på det, I har aftalt.
  • Mobbere skal kende de konsekvenser, der har, hvis de ikke ændrer adfærd. Fortæl hvilke konsekvenser det har, hvis denne adfærd ikke stopper fx advarsel, forflytning eller lign.
  • Sørg for støtte og hjælp til personer, der er udsat for mobning/chikane
  • Tag evt. kontakt til Hast-sekretariatet. Læs om HAST (Handelens Aftale om Samarbejde og Trivsel) i afsnittet nedenfor.

Sådan griber du ind over for en gruppe, der mobber:
Er der tale om en gruppe, der mobber, gennemfører du individuelle samtaler frem for én kollektiv.

  • Fortæl hvad du har observeret, og hvad du finder uacceptabelt
  • Giv udtryk for dine bekymringer for den mobberamte og appeller til personens omsorg
  • Aftal med medarbejderen hvad han/hun konkret skal gøre fx  hvad gør du nu? Hvad siger du til de andre? Hvordan behandler du ham/hende for fremtiden?
  • Spørg om der er noget du kan ændre, der vedrører arbejdspladsen, og som er baggrund for mobningen?
  • Bed medarbejderne opsummere og konkludere det, I har aftalt
  • Mobbere skal kende konsekvenserne af manglende adfærdsændring. Fortæl hvilke konsekvenser det har, hvis denne adfærd ikke stopper fx advarsel, forflytning eller lign.


Særligt om Handelens Aftale om Samarbejde og Trivsel – HAST
For at understøtte trivslen i virksomheder har Dansk Erhverv og Handelskartellet indgået en aftale om forebyggelse og behandling af mobning og sexchikane. Aftalen dækker alle handelsvirksomheder og deres medarbejdere inden for Dansk Erhverv.

HAST lægger særligt vægt på den forebyggende indsats, og en vigtig del af deres arbejde er at være behjælpelige med forebyggende redskaber. HAST har forpligtet sig til at påse, at mobning og seksuel chikane ikke finder sted og dermed også til at sørge for at  uoverensstemmelser bliver bilagt.

Ledelse, medarbejdere og Arbejdsmiljøorganisationen kan henvende sig anonymt til HAST-sekretariatet. På www.hast-su.dk kan du læse om aftale, ydelser og hvordan uoverensstemmelser bliver håndteret.

 

På arbejdspladser med mobning eller seksuel chikane, skal ledelse og ansatte, via arbejdsmiljøorganisation eller samarbejdsudvalg, drøfte foranstaltninger til håndtering af mobning og seksuel chikane, hvis ikke retningslinjer er nedskrevet i en mobbepolitik.